Oplev de helt unikke huse med tykt tangtag, som kun findes på Læsø
Læsø enestående tanghuse er et udsædvanligt syn. Ud af de 19 tilbageværende tanghuse på øen er 11 fredet på grund af deres bevaringsværdige arkitektur og kulturhistorie. Tangtagene er nogle steder flere meter tykke og når næsten helt ned til jorden. Og som en ekstra kvalitet har de en holdbarhed på langt over hundrede år. De unikke tanghuse vidner om Læsøs fortid som isoleret ø uden træ og strå som byggematerialer. Tanghusene har modtaget en international pris for deres bevaringsværdighed.Historien om tangtaget
Da saltsydningen i middelalderen var på sit højeste, blev alle Læsø træer brugt til brændsel. Derfor måtte Læsøboerne finde andre materialer, når de skulle bygge huse. De brugte ofte tømmer fra strandede skibe til husene, men tagene var et problem, da der ikke fandtes strå på Læsø heller. Dog var der masser af tang, eller rettere ålegræs, i havet, og med det tørrede ålegræs opfandt kvinderne på Læsø en tængemetode, som den dag i dag stadig er helt unik. Det var som oftest kvinderne, der byggede tagene, da deres mænd var på havet. Kvinderne fandt ligeledes ud af, at tang fungerede godt som isolering, og derfor blev tagene ofte ført helt ned til eller forbi vinduerne.
Tængemetoden
Den tængemetode, som Læsøs kvinder opfandt, består i, at tangen vrides til lange, stramme bundter og placeres nederst på taget. Ovenpå lægges så et lag af løsere tang. Efter et stykke tid synker tangen sammen og så skal den dækkes med tørv. De to materialer vokser godt sammen og isolerer dermed huset optimalt.
Ålegræsset
Ålegræs er ikke kun isolerende, men også brandhæmmende og CO2 neutralt. Tage af ålegræs kan ikke rådne og har derfor en levetid på flere hundrede år. I middelalderen var ålegræs desuden et gratis materiale, som blot skulle hentes i havet. Men desværre blev ålegræsset angrebet af en svampesygdom i 1930erne, som gjorde græsset ubrugeligt. Og Læsøs tagmateriale forsvandt. Tangen er nu tilbage, men kun i små mængder, og at lave et tangtag kræver meget store mængder af ålegræs – flere hundrede vognlæs. Så i dag er det meget dyrt at opføre og reparere tangtage, da tangen skal importeres. Et tangtag koster ca. 4 gange så meget som et stråtag.
Foreningen Læsø Tangbank
For at bevare Læsøs unikke tanggårde, som er et varemærke for Læsø, er foreningen Læsø Tangbank blevet stiftet i 2007. Foreningen arbejder for at genoprette bygningskulturen med ålegræs, og får hjælp fra blandt andet Kulturstyrelsen samt landmænd fra Bogø og Møn, som samler, tørrer og presser tangen til Læsøs tage. Ifølge foreningen er tanggårdene bevaringsværdige, da materialet og byggeteknikken er unik for Læsø.
Kulturhistorisk pris
Læsø Tangbanks store indsats for at sikre og bevare de sidste tanggårde på Læsø bar i 2012 frugt. Der blev foreningen nemlig præmieret med en international, kulturhistorisk pris: THE 2012 EUROPEAN PRICE FOR CULTURAL HERITAGE - EUROPA NOSTRA. Med prisen tror Læsø Tangbank på, at der er håb de resterende samt fremtidige tangtage på Læsø. Målet er nu at muliggøre opbygningen af tangtage med lokal og importeret ålegræs, og dermed bevare det unikke kendetegn for Læsø.